Energirenovering betaler sig

• Print
• Send
• Del

Ulrik Heilmann

Ulrik Heilmann vil hjælpe boligejeren med at se mulighederne i deres boliger, med fokus på det tekniske og arkitektoniske forhold. Samtidigt er han uafhængig af kommercielle entreprenør- og byggevirksomheder. Som adm. direktør i Bolius Boligejernes Videncenter A/S, der er startet af Realdania, er Bolius boligejernes svar på bilisternes FDM. Bolius er uvildige fordi de ikke selv er udførende i byggeopgaver, men udelukkende rådgiver. Den 44-årige Ulrik Heilmann har efter uddannelse som HD (O) i 1988-1991 fungeret som leder og strategiansvarlig inden for marketing og kommunikation. Inden han kom til Bolius, var han i perioden 1997-2002 adm. direktør og medejer af et reklamebureau. Og inden da var han underdirektør i Young & Rubicam Copenhagen. Ulrik Heilmann er desuden foredragsholder og kilde om boligforhold i medierne.

Søg på bloggen

Seneste indlæg

• Et elhus til elbilen?
• Man får hvad man betaler for
• Energistrategi med udfordringer
• Lad ikke kvalitet gå i glemmebogen
• Dansk byggeri må komme kunderne i møde

Af Ulrik Heilmann tirsdag den 21. oktober 2008 kl. 08:54

Kan det ikke betale sig at energirenovere et eksisterende enfamiliehus? Jo, og hvis blot mange nok gør det, batter det absolut noget i det store miljø­regnskab, også selvom de enkelte tiltag er små.

Matematik er et taknemmeligt redskab. Man kan næsten altid få tal til at dokumentere det ene eller andet budskab. Senest hævdes det fra flere sider i en artikel i Børsen 15. oktober, at det ganske enkelt ikke er rentabelt at energirenovere et typisk dansk parcelhus.

Til grund for den konklusion lægges et regnestykke, hvor et typisk dansk parcelhus på 140 kvm. totalt energirenoveres for 650.000 kr. Den årlige besparelse på energiregningen bliver 23.100 kr., men da den årlige ydelse på det 30-årige seks pct. lån er 46.000 kr., er renoveringen ikke rentabel.

Det er sikkert sandt nok, men kun en halv sandhed. Og halve sandheder skal man som bekendt passe på, for man kunne jo løbe ind i den forkerte halvdel!

Min første undren går på, hvordan man overhovedet kan finde energirenoveringstiltag for et beløb af på 650.000 kr. i et hus på 140 kvm. Det virker i sig selv urealistisk, og dele af beløbet må være afsat til mere almindelige renoveringsarbejder, som udføres samtidig, og dermed giver husejeren en anden værdi ud over den økonomiske energi­besparelse.

Min største indvending handler nemlig om, at der bestemt er masser af mindre tiltag som i langt de fleste huse kan gennemføres med god rentabilitet og en tilbagebetalingstid på fem til ti år. I et parcelhus fra 60erne vil det typisk være rentabelt at øge loftisoleringen, isolere en evt. uisoleret hulmur, isolere etageadskillelser mod uopvarmet kælder, udskifte/optimere varmeanlægget, tætne vinduer og døre og/eller udskifte etlags ruder til forsats- eller energiruder. Og ingen af disse tiltag kommer i nærheden af at koste 650.000 kr. – heller ikke samlet set.

Energirenoveringer ikke alene er et spørgsmål om besparelser i privatøkonomien. At energirenovere sit hus vil i langt de fleste tilfælde føre en række afledte fordele med sig, så husejeren vil opleve et sundere hus med mere komfort. Energirenoveringen giver også ofte mulighed for at indtænke en evt. forskønnelse af huset, hvorved man samlet set sparer nogle penge ved at udføre arbejdsopgaverne samtidig.

Alt i alt er der store fordele ved at tænke i energirenovering, ikke mindst ud fra en helhedsbetragtning omkring husets øvrige tilstand, udseende og forbedringsønsker. Også selvom huset ikke »totalt energirenoveres«.

Selvom det naturligvis ville være godt, såfremt alle danske enfamiliehuse blev gennemgribende energioptimeret, kan mindre nemlig gøre det. Når man ser på hvor mange eksisterende enfamiliehuse (typisk dem der er opført før 1980), som har en meget ringe energistandard, kræver det ikke megen hovedregning at forestille sig, at selv mindre (og rentable) tiltag i de enkelte huse virkelig vil batte noget i det store regnskab, såfremt der blot er mange nok, der gennemfører tiltagene.

Derfor må vi alle i branchen bidrage med oplysning, rådgivning og attraktive energiløsninger for de private boligejere.

Og såfremt vi ønsker at fremrykke de privates investering i energiforbedringer, må vi sandsynligvis håbe på, at det offentlige vil bidrage til bevægelsen ved forskellige incitamentsforøgende initiativer over for det private segment, det kunne være i form af attraktive energilån, momsfritagelse, nedslag i ejendomsskatten mv. i forbindelse med investering i energiforbedrende tiltag i huset. Med andre ord tiltag som kunne motivere boligejerne til i langt højere grad at energioptimere deres huse.

Hvis vi virkelig ønsker, at energiforbedringer af private enfamiliehuse som »mange bække små« skal bidrage væsentligt til det store energi- og klimaregnskab, kræver det en stor og fælles indsats fra branchen og det offentlige. Det kræver, at fokus rettes mere mod de eksisterende huse frem for nybyg, og det kræver frem for alt, at vi bliver enige om, at det rent faktisk godt kan betale sig.